10 steder i USA, du skal besøge som Elvis Presley fan

16 august 2019 Emilie Jacobsen
image

Er du vild med Elvis Presley, og skal du snart til USA, må du ikke snyde dig selv for at se nogle af de seværdigheder, der er knyttet til hans liv. Det er nemlig noget helt særligt at opleve dem i virkeligheden, når du er fan af The King of Rock’n’Roll. 

Forlaget Lonely Planet har netop udgivet en artikel om 10 steder, hvilke steder du ikke må snyde dig selv for at besøge, når du er vild med Elvis. Vi kommer kort ind på dem herunder. 

1. Tupelo, Mississippi – I Tupelp kan du opleve Elvis’ barndomshjem, hvor han boede, indtil han var 13 år. Hans far havde selv bygget huset med hænderne, og for en ægte Elvis fan er det noget helt særligt at stå i huset. 

2. Honeymoon House – I Palm Springs i Californien finder du Honeymoon House, der skulle have dannet rammen om Elvis og Priscillas bryllup, indtil sladderpressen fik nys om det. 

3. Sun Studios – Elvis’ pladeselskab, bygningen er i dag museum. 

4. Las Vegas, Nevada – I Las Vegas kan du blandt andet besøge et kapel, der er bygget, så det ligner Graceland, og der er utallige mere eller mindre talentfulde Elvis-efterlignere, der optræder hver aften. 

5. Arcade Restaurant, Memphis, Tennessee – Hjørneboksen er kendt for at være Elvis’ yndlingssted at nyde en peanutbutter og banansandwich. 

6. Elvis’ Hawaii – Elvis var med i tre film, der blev optaget på Hawaii. 

7. Fort Chafee Barber Shop Museum: Fort Smith, Arkansas – Da Elvis skulle i hæren, var det i denne barbersalon, at han fik klippet sine berømte bakkenbarter af. I dag er den restaureret, så den ser ud som den dag i 1958. 

8. Mini-Graceland, Roanoke, Virginia – En super Elvis fan har bygget modelhuse af en række betydningsfulde bygninger i Elvis’ liv, blandt andet Graceland og barndomshjemmet i Tupelo. 

9. Everything Elvis Museum, Cornelia, Georgia – Museum med over 30.000 genstande, der har relation til Elvis, blandt andet hans vorte og en af hans tånegle. 

10. Guesthouse at Graceland, Memphis, Tennessee – Når du skal besøge Graceland, kan du bo på det nærliggende Guesthouse at Graceland, som Priscilla har hjulpet med til at designe. 

Flere Nyheder