Loading...
rejse

Fra Anne Franks hus til idylliske vindmøller

Amsterdam har virkelige meget at byde på. Den skønne hollandske hovedstad er utrolig smuk med sine drømmende kanaler, der er spækket med husbåde og rendyrket idyl. 

En hyggelig storby 

Storbyen er fuld af historie, og du kan blandt andet opleve det ikoniske Anne Franks hus. Nær storbyen finder du også et utrolig skønt område, kaldet Zaanse Schans, hvor du kan opleve smukke, gamle vindmøller og et kæmpestort træsko-museum med butik.

Opdag historiske vindmøller

Knap 20 min. kørsel fra Amsterdam centrum finder du det naturskønne og idylliske område Zaanse Schans. Her kan du komme ind i de gamle vindmøller og se hvordan de ser ud indefra. Der byder sig også mange gode selfie muligheder, hvor du f.eks. kan få et skønt billede med vandet og flotte vindmøller i baggrunden. 

Forkæl dig selv med ost 

Byen rummer utrolig mange ostebutikker. Her kan du smage på den klassiske Gouda og mange andre slags oste. Der er helt sikkert noget for enhver smag!

Et hus med en hjerteskærende historie 

Midt i Amsterdam finder du også huset, hvor den jødiske pige Anne Frank boede under 2. verdenskrig. Hun levede som mange andre jøder i skjul. Her får du mulighed for at gå gennem de gamle rum, hvor Anne Frank og hendes familie opholdt sig i flere år, inden de blev fundet af tyskerne og sendt til koncentrationslejre. 

Idyl, kun en kort flyvetur væk 

Hvis du vil besøge Amsterdam, er storbyen og al dens skønne idyl kun en kort flyvetur væk fra Danmark. Billetpriserne er også typisk ret lave, og du kan flyve med det hollandske KLM eller mange andre flyselskaber til Schiphol lufthavn, som ligger tæt på Amsterdam. 

Tag på køreferie til Amsterdam

Køreferie til Amsterdam er også en potentiel mulighed. Afhængig af hvor du kører fra i Danmark, og hvor mange pauser du holder på vejen, kan du nå derned på knap 10-12 timer.